Mange turister besøger et delfinarium under ferien. Delfinerne er betagende og ser ud til at nyde livet i bassin - Virkeligheden er bare en helt anden.
Delfiner i fangenskab trives overhovedet ikke. Dyrene er intelligente og har komplekse behov:
Havde delfinen været i det åbne hav, kunne den svømme de 80 km, som er naturligt for den dagligt. Det kan den ikke i et bassin. Delfinen døjer tit med sår fra solskoldning og øjeninfektioner fra kemikalier i vandet - infektioner, der kan gøre den blind.
Delfinerne dør typisk af stress-relaterede sygdomme eller klorin-forgiftning. Faktisk lever delfiner i bassin sjældent mere end fem år. I naturen lever de op til 40 år.
Men mareridtet begynder før livet i fangenskab: En del europæiske delfinarier køber vilde delfiner. Når de bliver fanget i havene, skilles de fra deres artsfæller, som de er tæt knyttede til. Jagten stresser dyrene enormt. Mange dør i processen.
Fortæl EU at de bør handle
I Europa er der allerede omkring 60 delfinattraktioner og flere kommer til hvert år.
Det er ekstremt vanskeligt for delfiner at tilpasse sig et liv i det åbne hav efter en tilværelse i fangenskab – men vi kan forhindre, at flere dyr bliver tvunget til at lide samme skæbne.
Derfor vil WSPA og de andre medlemmer i EAEDC (European Alliance to End Dolphins in Captivity) opfordre EU til at:
forbyde opførelsen af nye delfinarier
-
forbyde import af delfiner og hvaler til hele EU
Tak for din interesse i kampagnen.
Vi har nu lukket for underskriftsindsamlingen og fortsætter arbejdet med at stoppe udnyttelsen af delfiner i fangenskab. Følg med i vores nyhedsbrev - du kan tilmelde dig her
- Læs mere om vores arbejde for dyr
- Støt andre af vores kampagner med en underskrift
- Støt med et økonomisk beløb og hjælp os skabe bedre forhold for dyr verden over.

